Ifølge Casper Hertz Nielsen, der er Proces- & Innovationsleder hos NCC, og medlem af DiKon Anlæg, er der fortsat et stort behov for en gennemgribende standardisering af digitale anlægsdele på tværs af anlægsbranchen, der er sammenlignelige med de bygningsdele, som vi kender det fra byggeriet. Hos DiKon Anlæg fortsætter arbejdet med at beskrive anlægsdelene og udvikle en fælles digital standard på området.
Af Mark Sørensen, MS-Kommunikation
Behovet for at udvikle generelle digitale standarder for anlægsprojekter skal findes i, at der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer én bred standard for brugen af de anlægsdele, der indgår i et generelt anlægsprojekt. Ifølge Casper Hertz Nielsen har anlægsbranchen brug for én samlende standard, som formår at favne bredt.
“Standardiseringen af anlægsdelene halter simpelthen bagefter byggebranchen, hvor 3D-modellerne og selve byggeriet er kædet sammen via informationer, der knytter sig til de enkelte bygningsdele. Vi har lidt forsimplet sagt brug for at lave anlægsprojekter, der ligesom projekterne i byggeriet tager udgangspunkt i 3D-modellen”.
– Casper Hertz Nielsen, Proces- & Innovationsleder hos NCC
Det at kunne berige anlægsdelene med informationer, der knytter sig til eksempelvis overfladekrav, leverandører og IKT-data, vil ifølge Casper give en masse fordele i forhold til hele anlægsprocessen.
“Hvis vi tager udgangspunkt i eksempelvis udgravninger, som er en stor del af anlægsarbejdet og et sted, hvor vi allerede bruger 3D-modeller til maskinstyring, vil vi med en digital anlægsstandard for information i langt højere grad kunne automatisere graveprocessen ved at overføre yderligere data til maskinen, såsom jordklasse (eks. klasse 4), samt deponerings- og transportinformation”.
I dag 3D-modelleres udgravninger, som én stor overflade, uden nogen forud definerede anlægsobjekter. Man ved, at der skal fjernes noget materiale i forbindelse med anlægsprojektet, men man ved ikke, hvilken type materiale, der er tale om, eller om det er forurenet. Netop den type information vil Casper Hertz og de øvrige medlemmer af DiKons anlægsgruppe gerne have gjort tilgængelige i anlægsmodellen.
(Herover ses et udsnit fra AutoCad Civil3D af en modelleret udgravning. Udgravningen er modelleret som én samlet overflade. Ambitionen er at få materialetyper, forureningsfelter mv. til at fremgår af modellen).
En anden fordel ved at standardisere anlægsdelene er, at man får mulighed for at samle al information ét sted, nemlig i 3D-modellen. Selve digitaliseringen af anlægsbeskrivelserne gør det muligt at samle informationerne i langt højere grad end tidligere.
En objektivisering af anlægsdele
Noget af det, som optager DiKons anlægsgruppe i udviklingen af de nye anlægsstandarder, er arbejdet med at få defineret de informationer, der skal knyttes til anlægsdelene, således at de kan bruges i 3D-modellerne i samme grad som byggeriets bygningsdele.
“Vores største udfordring i DiKon Anlæg er at “objektivisere” anlægsdelene. Anlægsdele adskiller sig markant fra bygningsdele, da det ikke kan siges at være et objekt, idet der kan være tale om en ledningsføring eller en overflade, til forskel fra bygningsdele, der er definerede objekter, såsom en dør eller en væg”.
Casper fortsætter:
“Vi har brug for at afgrænse den information, der knytter sig til vores anlægsdele, så anlægsdataene kommer til at fremstå mere som i et elementbyggeri. Med den nye udgivelse sigter vi efter at få konkret information, der knytter sig til den enkelte udgravning eller tilfyldet i stedet for at stå med data, der knytter sig til hele terrænet”
Modelleringen af de nye anlægsdele er påbegynd
Arbejdet med at definere og objektivisere anlægsdelene er i fuld gang i DiKon anlægsgruppen. Ifølge Casper kræver det, at der opfindes en helt ny standard for at modellere disse nye anlægsdele, da en sådan standard slet ikke findes i anlægsbranchen. Det gælder både for Danmark og i resten af verden.
“Udfordringen er, at de objekter, som vi gerne vil berige med informationer, sådan set ikke findes. Objekterne skal modelleres og der findes ikke nogen standard for det arbejde. Når vi for eksempel gerne vil køre objekterne over i et IFC-format, som jo er det universelle sprog for 3D-modeller, så mangler vi en anlægsstandard. Derfor skal vi udvikle vores egen på tværs af branchen”.
Et eksempel, som er taget fra den kommende anlægsdelsspecifikation er klassificeringen af jordforureningsfelter, som man arbejder på at objektivisere, så man kan skelne mellem jordklasse 1, 2, 3 og 4 direkte i 3D-modellen.
(Herover ses et uddrag fra DiKons kommende anlægsdelsspecifikation. Her lægges der op til, at jordforureningsfelter modelleres som objekter, så man kan skelne mellem jordklasse 1, 2, 3 og 4 direkte i modellen).
DiKon’s ambition med udgivelsen af standarder for anlægsdele i forhold til eksempelvis udgravninger, forureningsniveauer, materialetyper og materialelag er at definere, hvordan programmerne skal håndtere anlægsdelene på brancheniveau. Det gælder for anlægsbranchen i Danmark, men handler i lige så høj grad om at udvikle standarder, der fungerer i et internationalt samarbejde.
For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.
DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.
Recent Comments