LogoLogo
  • Artikler
  • Foto & Video
  • Grafisk design
  • Kunder & Anbefalinger
  • OM MS KOMMUNIKATION
  • Kontakt
mail@ms-kommunikation.dk

Artikel for Per Aarsleff d.4 april 2019 – “AARSLEFF BLIVER EN DEL AF DIKON SAMARBEJDET”

mail@ms-kommunikation.dk · August 01, 2019 · Artikel · 0 comments
1

Aarsleff bliver en del af DiKon samarbejdet

DiKon har vokseværk i disse dage og får med Aarsleff nu sit syvende medlem. Dermed skal en af Danmarks største entreprenører nu være med til at udvikle fælles digitale standarder i samarbejde med seks markante aktører i den danske byggebranche.

For Àstridur Elin Àsgeirsdottir, der er VDC Development Manager hos Per Aarsleff A/S kan udviklingen af fælles digitale standarder gennem DiKon samarbejdet være med til at styrke byggebranchen som helhed og sikre en bedre fælles forståelse på tværs af projekterne.

”Aarsleff ser frem til at indgå i DiKon samarbejdet, da udviklingen af fælles standarder og værktøjer kan hjælpe os alle med at få mere indsigt i hinandens udfordringer i forbindelse med et projektforløb. Det skaber en bedre forståelse for hinandens fag og er i mine øjne en positiv konsekvens af et samarbejde som DiKon”.

– Àstridur Elin Àsgeirsdottir

Udover at samarbejdet og forståelsen på tværs af byggeprojekterne styrkes, understreger Àstridur også, at der er en økonomisk gevinst ved at kunne arbejde mere effektivt sammen.

”Der er et klart potentiale for økonomisk gevinst for alle ved at kunne samarbejde mere effektivt og dermed en ekstra bonus ved at udvikle sådanne branchestandarder i fællesskab”.

– Àstridur Elin Àsgeirsdottir

Et fælles digitalt projektlandskab

Christian Østen Rasmussen, der er VDC Group Manager hos Aarsleff, og nu et aktivt medlem af DiKon’s arbejdsgruppe, bakker op om værdien af den tværfaglige sparing og for Christian er det især videndelingen på tværs af virksomhederne, der spiller en afgørende rolle.

”Vi skal turde videndele og samarbejde på tværs af virksomheder og fag, da det er den tværfaglige forståelse, der gør, at vi kan udnytte de digitale værktøjer i praksis”.

– Christian Østen Rasmussen

Ifølge Christian Østen Rasmussen er medlemskabet hos DiKon med til at understøtte, at Aarsleff og de øvrige medlemmer kan få udnyttet det potentiale, der ligger i et fælles digitalt projektlandskab.

(Herover ses et eksempel på en af Aarsleffs digitale armeringsmodeller. Aarsleff bliver nu medlem af DiKon – Digital Konvergens og skal i samarbejde med de øvrige medlemmer udvikle digitale branchestandarder til den danske byggebranche. Kilde: Per Aarsleff A/S) 

Specialister i anlæg

Aarsleff har en lang historie som anlægsentreprenør og den specialviden kan vise sig at være værdifuld for DiKon samarbejdet.

”Som en af de førende danske entreprenørvirksomheder kan vi bidrage med en masse viden både inden for byggeri, men også inden for anlægssegmentet, da Aarsleff også er en højt specialiseret anlægsentreprenør. Her ser vi et stort potentiale for også at få udviklet digitale branchestandarder til anlægsbranchen”.  

– Christian Østen Rasmussen

Hos DiKon ser man med stor begejstring på Aarsleffs indtræden i det digitale fællesskab og på den specialviden, der nu tilføres medlemsgruppen. Mikkel Nygaard Rønne, der er Chef VDC Koordinator hos NCC og medlem af arbejdsgruppen hos DiKon udtaler følgende om familieforøgelsen.

“Vi er utrolig glade for at få Aarsleff med i DiKon fælleskabet og ser frem til fortsat at udvikle på de fælles digitale standarder, hvor vi ved, at også Aarsleff kan bidrage med stor indsigt og viden”.

– Mikkel Nygaard Rønne

Aarsleff vil i fællesskab med de øvrige medlemmer i DiKon, der udgøres af NCC, Cowi, Sweco, Rambøll, Årstiderne Arkitekter og Arkitema, videreudvikle på DiKon’s digitale standarder for at sikre et effektivt tværfagligt samarbejdet på tværs af den danske byggebranche.

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

  Facebook   Pinterest   Twitter   Google+
  • ARTIKEL FOR DiKon D.26 JUNI 2020 – “Ny bygningsdelsspecifikation er skræddersyet til 3D-modellering på baggrund af punktskyscanninger”
    June 26, 2020 · 0 comments
    <h3><em>Hos branchefællesskabet DiKon har man nu udviklet nye bygningsdelskort
    516
    0
    Read more
  • Artikel for Sweco & Årstiderne arkitekter d.05 maj 2020 – “Digitale standarder baner vejen for nye praksisnære procesapplikationer hos Sweco og Årstiderne Arkitekter”
    May 05, 2020 · 0 comments
    <h3><em>Med udgangspunkt i DiKon’s leverancespecifikation udvikler Europas
    304
    0
    Read more
  • Artikel for 3dbyggeri danmark d.12 juni 2020 – “Vi skal ud af software-siloerne!”
    June 11, 2020 · 0 comments
    <h1><span style="font-weight: 400;">Vi skal ud af
    354
    0
    Read more

Sorry, the comment form is closed at this time.

Recent Posts
  • Artikel for 3dbyggeri & VELFAC d.10.03.2021 – “HVAD KRÆVER DET AT VÆRE MATERIALEPRODUCENT I EN DIGITAL BYGGEBRANCHE?
  • Artikel for 3dbyggeri d.11022021 – “ET MENINGSFULDT DATAGRUNDLAG I BYGGEBRANCHEN ER HELT AFGØRENDE!”
  • Artikel for DiKon d.26.01.21 – “BIM Infra & DiKon Anlæg indgår nu samarbejde om nye anlægsstandarder i 2021”
  • Artikel i MOLIOs Nyhedsbrev d.18.01.21 – “5 forslag, der kan underbygge en vellykket overlevering”
  • Artikel for DiKon d.16.12.2020 “Året der gik & DiKon anno 2021”
Recent Comments
    Copyright © 2014 Soho WordPress Theme. All Rights Reserved.
    mail@ms-kommunikation.dk
    mail@ms-kommunikation.dk