“IoT i folkeskolen” (udgivet i medlemsbladet Plenum d.4 august 2018) 

Internet of Things-teknologien er i rivende udvikling! Fra sensorer, der opsamler data om alt fra CO²-niveauer, temperaturer og bevægelsesmønstre til ”intelligentliggørelse” af vores daglige hjælpemidler. IoT har også betydning for skolen, læring og ledelse…

Primo juni inviterede Skolelederforeningen i samarbejde med IT-Branchen og Aarhus Kommune førende IoT-eksperter, skoleledere og videnspersoner til et seminar på Børsen i København til en snak om, hvordan teknologien kan introduceres til folkeskolen i form af særlige undervisningsforløb. Ideen bag projektet er at ruste eleverne til at forstå, bruge og tage stilling til udviklingen inden for IoT, og alt hvad der følger med, for at skabe nysgerrighed og se på anvendelsesmuligheder.

IoT-undervisningsforløb

For Skolelederforeningen er ambitionen klar. Inspirationsdagen markerede startskuddet for det, der på sigt kan blive til konkrete IoT-undervisningsforløb og -materialer til brug i landets folkeskoleklasser.

Det kan fx været at koble undervisningen til fysiske enheder, der indsamler data, som eleverne efterfølgende kan behandle. De fysiske enheder (sensorer) er en naturlig del af IoT-teknologien og gør, at eleverne er i stand til at arbejde med data, indsamlet i deres egne omgivelser. Dette aspekt af undervisningen kan øge elevernes evne til at forstå og tage stilling til de data, der omgiver dem.

Ambitionen er, at denne tilgang til databehandling og undervisning vil øge elevernes data- og teknologiforståelse, samt understøtte en innovativ tilgang til undervisning i folkeskolen.

For Claus Hjortdal, i Skolelederforeningen og én af initiativtagerne bag projektet, er det afgørende, at folkeskolen er nysgerrig på nye teknologier, som har potentiale til at forme vores samfund og hverdag indenfor en overskuelig fremtid.

”Vi bør alle tage stilling til den teknologiske udvikling og tilegne os en grundforståelse af dets muligheder og natur. Derfor er vores endelig mål at sætte IoT-teknologi i en pædagogisk sammenhæng og udvikle undervisningsforløb, der underbygger elevernes evner til at benytte teknologien på nye og kreative måder”, siger han.

At Skolelederforeningen søsætter et IoT-projekt skal ses i lyset af den generelle og brede forståelse for vigtigheden af at lade eleverne være medskabere og innovatører gennem autentiske og innovative læringsforløb. Det er ambitionen, at IoT-læringsforløb i denne sammenhæng vil kunne ruste eleverne yderligere i forhold til nogle af de kompetencer, fremtidens arbejdsmarked vil efterspørge.

IoT-teknologien kan potentielt set udfordre elevernes evner til at tænke kreativt og til at gå på opdagelse i deres egne omgivelser i jagten på data, der kan omsættes til ny viden.

Digital dannelse og teknologiforståelse

I skyggen af de nylige sager om deling af private videoer og lignende, samt det øgede fokus på persondata, der er, er der fokus på vigtigheden af, at digital dannelse indgår som en del af de undervisningsforløb, som Skolelederforeningen i samarbejde med CFU nu står overfor at skulle understøtte udviklingen af.

“Det er afgørende, at vi formår at gøre eleverne bevidste om, hvad data er og hvordan data bør behandles. Så vi skal både arbejde med elevernes nysgerrighed, men samtidig udvikle deres kritiske sans”, siger Claus Hjortdal.

At Skolelederforeningen går forrest for at samle dygtige interessenter til projektet og måske bane vejen for, at IoT kan blive et reelt tilvalgsfag i folkeskolen er helt på linje med det forsøgsprogram, som Undervisningsministeriet nu har sat i EU-udbud, der har til formål at sikre elevernes teknologiforståelse i folkeskolen frem mod år 2021.

Forsøgsprogrammet, der er initieret af Undervisningsministeriet, fokuserer på at styrke kompetencerne i folkeskolen til at arbejde med og undervise i teknologiforståelse i sektoren. Desuden indgår der i forsøgsprogrammet et klart ønske om, at alle elever lærer at forholde sig kritisk til teknologi og forme den frem for blot at bruge den.

Det politiske ønske om at øge teknologiforståelsen i folkeskolen, og udviklingen af undervisningsforløb med fokus på IoT-teknologi vil kunne støtte op om at sætte teknologiforståelse på skoleskemaet. Ligesom fra politisk side er det et klart mål for “IoT i folkeskolen” at skabe incitament til at højne det generelle kompetenceniveau i arbejdet med teknologiforståelse i folkeskolen, og samt at skabe en kritisk forståelse af teknologien hos eleverne.

Erfaringer fra Coding Class

Med projektet “IoT i folkeskolen” vil Skolelederforeningen og de øvrige interessenter forsøge at stå på skuldrene af de erfaringer, som IT-Branchen fik i forbindelse med projektet Coding Class, der netop har introduceret kodning og kreativitet på skemaet i folkeskolen.

Via Coding Class får elever, hovedsageligt i 6. klasse, mulighed for at prøve kræfter med at kode gennem et udarbejdet læringsforløb. IT-Branchen, der står bag Coding Class, og som lagde hus til “IoT i folkeskolen” har som hovedmål at få børn til at tænde på at skabe med it og teknologi og samtidig få en bedre forståelse for den verden, som omgiver dem nu og i fremtiden.

Parallellerne mellem de to projekter er derfor til at få øje på og Martin Exner, der er projektansvarlig for Coding Class ser da også muligheder i IoT projektet. Plenum spurgte ind til hans tanker herom, da vi mødes til inspirationsdagen på Børsen d.1. juni i år. Martin Exner siger:

“Det her projekt kan kickstarte en vigtig bevidsthed blandt elever, der handler om, at børn har et kritisk kendskab til teknologi. Der er i dag et kæmpe fokus på, at børn skal være kreativt skabende med it. Nu er næste skridt, at de skal blive i stand til at ændre hverdagen via idéer og opfindelser de selv skaber og som kan opsamle analysérbar data. Jeg så gerne, at flere kommuner hoppede med og at it-virksomhederne tilsvarende støttede op, som tilfældet var i Coding Class-projektet.”

Også IT-Branchen ser et stort potentiale i at udvikle undervisningsforløb, der ruster eleverne til at imødegå en tiltagende digital fremtid. Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation hos IT-Branchen udtaler følgende om projektet “IoT i folkeskolen”:

”Det er vigtigt, at vi gør os erfaringer med, hvordan vi udvikler børns digitale kreativitet. Vi skal lære børnene at være skabende og innovative med teknologi, så fremtidige generationer ikke bare ender som superbrugere, der ikke ved, hvad der gemmer sig bag skærmens blanke overflade. Det handler både om at ruste børnene til at være på toppen af situationen i en stadig mere digital verden og at sikre Danmarks fremtidige konkurrenceevne”.

Opstart i efteråret 2018

Projektet ventes at blive konkretiseret inden længe, idet målet er at engagere udvalgte skoleklasser i en afgrænset projektperiode. Derved kan der på sigt trækkes på de konkrete erfaringer fra et sådan case-projekt, hvis det besluttes, at projektet på et senere tidspunkt skal skaleres op og udvides til folkeskoler landet over.

“Det er vigtigt at få udviklet og testet IoT-undervisningsforløbene og undervisningsmaterialet så hurtigt som muligt. På den måde kan vi beslutte, om det er noget vi skal gå videre med og brede ud til skoleklasser landet over, ligesom man har set det med Coding Class. Lige nu er der stor opbakning til projektet fra både It-branchen, Aarhus kommune, CFU (Center for Undervisningsmidler) og mange flere, og derfor ser vi det som afgørende hurtigt at få sat et skib i søen og få testet det”, siger Claus Hjortdal

Næste skridt er at starte projektet både i forhold til styring af projektet, men også i forhold til den økonomiske del, så vi på sigt kan gøre undervisning i IoT-teknologi på landets folkeskoler til en realitet.

Læs mere om projektet på www.iotifolkeskolen.dk

**

(BOKS)

Hvad er IoT?

Internet of Things (IoT) betegnes som ”et netværk af alle elektroniske enheder i stand til at indsamle og dele data via sensorer”*. Et eksempel kunne være, at man opsamler data omkring bevægelsesmønstre i et klasselokale, laver målinger af Co2 niveauer eller indhenter data omkring støjniveauet. Disse data kan herefter behandles og analyseres af eleverne og indgå som en del af et undervisningsforløb.

Kilde: www.IoT.dk

**

(BOKS)

3 hurtige til Claus Hjortdal

Hvorfor IoT i folkeskolen?

“Vi vil ruste eleverne til at forstå, bruge og tage stilling til den teknologiske udvikling anno 2018”

Hvordan IoT i folkeskolen?

“Vi vil sætte IoT teknologien i en pædagogisk sammenhæng og udvikle undervisningsforløb, der underbygger elevernes evner til at benytte data på nye og kreative måder”

Hvornår IoT i folkeskolen?

“Vores ambition er at få udviklet og afprøvet IoT undervisningsforløb på udvalgte skoler inden skoleårets udgang”.