Pilotprojektet “IoT i folke­skolen” skudt igang (udgivet i medlemsbladet Plenum d.8 marts 2019) 

Mårslet Skole er den første ud af fem skoler på tværs af Aarhus Kommune, der tester IoT i undervisningen. Plenum var forbi skolen i premiereugen for at blive klogere på læreres og elevernes oplevelser med IoT i undervisningen og til en snak med skoleledelsen om projektets potentiale.

Skolelederforeningen og ITBranchen har i fællesskab med Børn og Unge i Aarhus Kommune søsat et nyt pilotprojekt, der over nogle uger skal ruste 7. klasses elevernes teknologiforståelse og kreativitet via Internet of Things teknologi på tværs af Aarhus Kommune.

Det er en dag i teknologiens og læringens tegn, hvor vi besøger Mårslet Skole, lidt syd for Aarhus. Da vi træder ind i klasselokalet hos 7.A er eleverne i fuld gang med at arbejde i mindre grupper af tre til fire elever og hele lokalet summer af dæmpet snak omkring de opslåede bærbare laptops. På bordene roder det med sensorer, små diodelys, pap og tape og det er tydeligt, at den kreative proces er i fuld gang.

Som en del af opstarten har eleverne fået en introduktion til teknologien, til selve micro:bit’en, som er ”motoren” i udstyret, og den kreative tilgang til problemløsning. De første to dage af forløbet har eleverne fået stillet mindre opgaver, som kan løses i grupper og ved hjælp af diverse sensorer, et såkaldt breakoutboard koblet til micro:bit’en og via basal kodning i et computerprogram Nu da de første to dages intro er gennemført, er grupperne gået i gang med at udforme deres endelige IoT løsning, som eleverne senere får lov til at præsentere for en lokal virksomhed i Aarhus.

Det er ikke ambitionen, at eleverne nødvendigvis skal stå med fuldt ud brugbare IoT løsninger, når forløbet slutter fredag eftermiddag. Det handler i lige så høj grad om at slippe kreativiteten fri og om at finde på IoT løsninger med et potentiale.

Den IoT-baserede undervisning

Efter en kort rundtur og snak med grupperne falder vi i snak med Frode Vinter, der er én af dagens undervisere og som er med til at guide eleverne og hjælpe grupperne videre med deres IoT ideer.

Frode er en del af Aarhus Kommunes taskforce kaldet De32, som består af undervisere med særlige kompetencer indenfor teknologiforståelse og -formidling. Frode fortæller om forløbet og om de første dage med undervisning i IoT.

”Jeg synes, at eleverne har taget rigtig godt imod IoT undervisningen. Der bliver gået til den og grupperne er undersøgende og kreative. Der er mange forskellige løsninger i spil allerede i grupperne”.

Det er tydeligt, at man forholdsvis hurtigt er kommet i gang med den kreative proces, som også gerne skulle være en bærende del af IoT forløbet. Til det forklarer Frode Vinter:

”Vi starter simpelthen med en idé og så bliver vi lavpraktiske i forhold til valg af sensorer og dernæst kodningen. Det er vigtigt, at det er den gode idé, der former løsningen. På den rejse hen mod en IoT baseret løsning kan der opstå forskellige problemstillinger og her er det godt at se, at grupperne ikke er bange for at eksperimentere, for der er rigtig meget skæg i at pille ved micro:bits og sensorer og den slags, og det lærer de jo svært meget af”.

Den endelige IoT løsning!

IoT undervisningsforløbet består af en masse forskellige fokusområder, såsom målgruppeanalyse, research, kritisk tilgang til data, kildekritik etc. der hver især skal guide eleverne hen imod at lave deres endelige IoT løsning. Snakken falder på, hvordan eleverne er kommet frem til de problemstillinger, som grupperne nu er i færd med at finde IoT løsninger på og her spiller elevernes egen research af problemfeltet en stor rolle.

”I går lavede vi en fælles brainstorm på mulige IoT løsninger indenfor to kategorier; ”Den Smarte Kantine” og ”Det Smarte Klasselokale”. Efter lidt research er grupperne nu i gang med at teste deres idéer. Vi har eksempelvis en gruppe, der gerne vil lave en løsning, der kan hjælpe med at forbedre toiletforholdene. De har så været nede hos pedellerne for at få idéer. Andre har været i kantinen og snakke med personalet for at komme på en IoT løsning, der kan afhjælpe kødannelse i spisefrikvarteret”, udtaler Frode Vinter.

Som en fast del af projektet laver eleverne videologs af gruppens arbejde, så der hele tiden er styr på, hvor gruppen er i processen hen mod den endelige IoT løsning. Underviserne samler også op på dagen, og deler erfaringer internt. På den måde kan undervisningen løbende blive skarpere, når man ved, hvad der fungerer godt og hvad der fungerer knap så godt i undervisningen.

Kreativ problemløsning er i fokus!

Eleverne arbejder med alt lige fra såkaldte crash-sensorer, der fastmonteres på borde og registrerer, om stolene bliver sat op, til nøgleringe, der kan bruges til at åbne boldskabene, så klassen ikke mister deres bolde og til en digital tæller, der kan registrere, om alle elever er fremmødt til timen.

I løbet af formiddagen falder Plenum i snak med en gruppe på tre elever, der har kastet sig over at gøre kantinen mere ”intelligent” ved hjælp af et IoT betalingskort til eleverne i de mindre klasser. Mathilde Martinsen, der er i gruppe med Sandra Kaster og Sidsel Bringsjord forklarer, hvorfor de netop er gået i gang med denne løsning. Og det er der hele tre årsager til.

”Vi er igang med at lave en betalingsløsning med et kort, der gør, at børnene i de mindre klasser ikke behøver at have penge med i skolen. De mindre børn har lidt svært ved at holde styr på mønterne og hvad de kan købe, og så bliver de lidt stressede og får måske en dårlig oplevelse, så det er lettere på den måde. Nu får de en bedre oplevelse, det går lidt hurtigere og så er det også mere hygiejnisk”, fortæller de tre klassekammerater.

Sidsel, Sandra og Mathilde er nu i gang med at videreudvikle og perspektivere på idéen efter at have snakket med kantinepersonalet og har planer om at lave nøgleringe med IoT kort til børnene, som de kan hente i frikvartererne på vej til kantinen.

Planlægning og rammesætningen

Det er ikke kun eleverne, der kan se perspektiverne i undervisningen, det kan skoleleder på Mårslet Skole Inge Pedersen også. Efter en tour de force i innovativ problemløsning med IoT teknologi, fangede vi senere på dagen Inge til en snak om perspektiverne i IoT undervisningen og den forberedelse, der ligger forud for at åbne dørene for et nyt undervisningsforløb.

”Forløbet bidrager både til udviklingen af elevernes teknologiforståelse og programmeringssprog, som er væsentlige kompetencer i det 21. århundrede, samtidig med, at det bidrager til efteruddannelse af vores egne lærere, så de bliver bedre i stand til undervise i disse kompetencer. Og så er det tilmed gratis for os”.

I forbindelse med det forberedende arbejde op til premieren har Børn og Unge i Aarhus spillet en afgørende rolle ifølge skoleleder Inge Pedersen.

”Børn&Unge har tilrettelagt selve forløbet og vi har så i samråd med projektlederen i B&U udvalgt de fire klasser, der deltager i pilotprojektet. De32 står for undervisningen, så vores egne lærere kan få en rolle som deltagere og lære sammen med eleverne. Dermed bidrager det også til at kompetenceudvikle vores egne undervisere omkring teknologiforståelse og designprocesser, som vil være centrale i børnenes læring fremadrettet”.

Et samspil med det lokale erhvervsliv

Eleverne kan se frem til at skulle afslutte forløbet fredag, hvor de skal på virksomhedsbesøg og præsentere deres løsninger for lokale virksomheder, der i høj grad har taget IoT teknologien til sig. Her skal eleverne præsentere deres idéer og IoT løsninger, sådan ”Løvens Hule” agtigt, med et lille panel af repræsentanter fra den lokale virksomhed, der giver eleverne feedback på deres idéer.

IT-Branchen, der har bidraget med både erfaringer fra Coding Class forløbene og som har koordineret virksomhedsbesøgene i samarbejde med Aarhus Kommune, ser samspillet med virksomhederne, som en naturlig forlængelse af IoT forløbet.

Mette Lundberg, Direktør, Politik og Kommunikation hos IT-Branchen, udtaler følgende om virksomhedsbesøgene.

”Hele forløbet skal lære børn at arbejde problemløsende og innovativt med virkelige udfordringer. At tænke ud af boksen og bruge teknologien til at gøre hverdagen bedre. De skal altså arbejde på en måde, som man også gør i erhvervslivet og derfor er samspillet med virksomhederne helt centralt i IoT i Folkeskolen”.

Som forberedelse til virksomhedsbesøgene er flere af grupperne allerede i gang med at øve deres fælles præsentation. Spændingen over at skulle præsentere for en rigtig virksomhed er da også til at få øje på. Sandra Kaster fra 7.A, der er med i IoT-betalingskort gruppen glæder sig, men er også lidt nervøs.

”Vi glæder os, men er også lidt nervøse. Vi skal ihvertfald have skrevet nogle gode noter, så vi ikke går helt kold! Vi skal have vores model med og en planche, så vi kan vise vores løsning frem”

Mod på mere!

Ambitionen fra både IT-Branchens og Skolelederforeningens side er at udbrede IoT undervisningen til flere kommuner og klasser allerede i 2019 og derved styrke teknologiforståelsen og den innovative tilgang til problemløsning hos elever på 7. klasses trin landet over. Claus Hjortdal, der er formand i Skolelederforeningen og idémand bag pilotprojektet lægger da heller ikke skjul på et højt ambitionsniveau.

”Vi er både glade for og stolte over at IoT i Folkeskolen er kommet godt fra start i Aarhus. Men vi har højere ambitioner. Vi vil gerne have udbredt indsatsen til endnu flere elever. Vores ambition er, at vi får en spredning ud til rigtig mange elever landet over via dygtige lærere og ledere, der sammen med os, vil være med til at skabe indhold og udvikling”

Om en ny omgang med IoT forløb på Mårslet Skole til efteråret, udtaler skoleleder Inge Pedersen.

”Jeg har jo endnu ikke evalueret forløbet med hverken lærere eller klasser, men jeg kan ikke forestille mig andet, end at vi meget gerne vil gentage forløbene i efteråret i nye klasser eller evt. medvirke til udvikling af et forløb som opfølgning i de klasser, som deltager i forløbet nu”.

Faktabokse:

Samarbejdspartnere

IoT i folkeskolen er resultatet af et samarbejde mellem Skolelederforeningen, IT-Branchen, Børn og Unge i Aarhus Kommune, De32, Hippomini, CFU København, SAP og MS Kommunikation.

Hvad er IoT

Internettet er ikke længere noget, som vi mennesker udelukkende bruger til at kommunikere og dele data via. Det gør mange af vores hverdagsapparater også. IoT (Internet Of Things) er resultatet af enheder, der er udstyret med sensor(er), indsamler information. Informationen bliver herefter omsat til viden ved hjælp af analyseværktøjer. ”Intelligentliggørelsen” af vores daglige hjælpemidler er i en udvikling, som ikke lader sig stoppe. IoT ser ud til at kunne innovere blandt andet vores sundhedsvæsen, trafik, infrastruktur, industri, kommunikation og generelle hverdag.

Om IoT undervisningsforløbene

Undervisningsforløbene er udviklet i et samarbejde mellem De32 og Hippomini og med støtte fra CFU.

Hvad er ”De32”?

De32 fungerer i praksis som en særligt taskforce af undervisere, der understøtter digitale læreprocesser via praksisnær kompetenceudvikling (PKU) af det pædagogiske personale.