TeknologiPagten støtter IoT projekt
Projektet “IoT i folkeskolen”, som i 2019 blev iværksat af Skolelederforeningen og IT-Branchen, får nu tilført økonomi fra Teknologipagten. Pengene skal gå til at opkvalificere undervisere indenfor STEM-fagene i de deltagende kommuner.
Siden projektet “IoT i folkeskolen” blev igangsat, har det været en del af Teknologipagten, der bl.a. er sat i verden for at styrke folkeskoleelevers kompetencer indenfor STEM-fagene.
Med ambitionen om at styrke den naturvidenskabelige undervisning udbød Teknologipagten i efteråret en pulje, der skulle gå til at støtte projekter, der havde til formål at opkvalificere den lokale naturfagsundervisning og som samtidig tilbød en innovativ tilgang til nye teknologier.
Det er nu afgjort, at 200.000 kr. fra puljen tilfalder “IoT i folkeskolen”, og dermed modtager projektet en hjælpende hånd i arbejdet med at opkvalificere lokale undervisere i Aarhus og Odense kommuner i foråret 2020.
Fælles visioner om fremtiden
Teknologipagten er et samarbejde mellem regeringen, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, organisationer og andre aktører og har til formål at styrke danskernes tekniske og digitale kompetencer til gavn for erhvervslivet og den enkelte, så alle kan deltage i og være med til at udvikle samfundet i en teknisk og digital retning.
Fælles for både “IoT i folkeskolen” og Teknologipagten er den langsigtede vision om at understøtte en stigning af antallet af studerende, der vælger en naturvidenskabelig uddannelse. På den måde sikres det, at Danmark også i fremtiden kan være konkurrencedygtig inden for de sektorer, der knytter sig til de naturfaglige uddannelser.
Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen uddyber:
“Vi ser et utroligt godt match i at samarbejde med Teknologipagten, der ligesom os har en vision om at styrke naturfagsundervisningen på tværs af folkeskolen. For os er kernen i “IoT i folkeskolen” at tilbyde en ny type teknologiundervisning, der inspirerer og skaber interesse hos eleverne, og som forhåbentlig vækker en vedvarende nysgerrighed for STEM-fagene”.
Ved at støtte op om “IoT i folkeskolen” er Teknologipagten og de øvrige partnere med til at inspirere eleverne til at vælge en naturfaglig uddannelse ved at bringe ny viden og nye teknologier i spil i folkeskolen.
”Hos Teknologipagten arbejder vi hver dag på at inspirere, motivere og anspore de kommende generationer til at interessere sig for, uddanne sig inden for og i sidste ende arbejde inden for STEM-området. Det gør vi blandt andet ved at skabe vidensdeling, samarbejde og grobund for at søsætte nye projekter og tiltag på tværs af sektorer, organisationer og interesser – alt sammen, så vi forhåbentlig i løbet af dette årti kan se et skarpt opsving i andelen af nye studerende, som bliver optaget på og færdiggør en STEM-uddannelse på erhvervsuddannelserne eller på de videregående uddannelser”, fortæller Christian Vintergaard, direktør i Teknologipagten.
Starter med kompetente undervisere
Helt konkret skal pengene fra Teknologipagten gå til at opkvalificere godt 60 undervisere, der til foråret skal undervise op mod 400 elever fordelt på omkring 30 skoler på tværs af Aarhus og Odense.
Hos Odense kommune byder man støtten til “IoT i folkeskolen” projektet velkommen og ser frem til at tilbyde de lokale undervisere ny viden indenfor STEM undervisningen med omdrejningspunkt i IoT-teknologien.
“Det er glædeligt, at Teknologipagten støtter pilotprojektet, som jeg ikke er i tvivl om, at vi i Odense får gavn af på flere plan. Ikke alene udvikler de deltagende børn færdigheder inden for teknologiforståelse, -dannelse og innovation – men også en række af vores lærere får mulighed for at blive yderligere uddannet inden for området. I Odense har byrådet netop vedtaget en strategi for, hvordan vi fastholder byens position som en af verdens førende robotbyer. Det gør vi bl.a. ved at styrke børnenes forståelse for teknologiens verden og give dem mod på at eksperimentere fx gennem kodning af micro:bits, som også er en del af pilotprojektet”, udtaler Susanne Crawley Larsen, der er børn- og ungerådmand i Odense Kommune.
gerådmand i Odense Kommune. Foruden at støtte projektet økonomisk har Teknologipagten fokus på at udbrede kendskabet til projektet, og i forlængelse heraf ligger der en projektbeskrivelse af “IoT i folkeskolen” på Teknologipagtens hjemmeside, idet projektet er ét af de mange aktive projekter, som pagten støtter.
Hos IT-Branchen ser man støtten fra Teknologipagten som et rygstød til en indsats med at udbrede teknologiforståelsen til både elever og undervisere på tværs af Danmark.
”Den største barriere for, at flere børn kan arbejde kreativt og innovativt med teknologi i folkeskolen er, at lærerne ikke er klædt på til opgaven. Der er behov for et massivt kompetenceløft og det vil vi rigtigt gerne bidrage til. Og med støtte fra Teknologipagten kan vi nu nå ud til mange flere lærere” , udtaler Mette Lundberg, direktør for Politik & kommunikation hos IT-Branchen.
Hvad kan “IoT i folkeskolen”?
IoT i folkeskolen” åbner op for, at eleverne kan arbejde innovativt med relevant data, som indsamles via sensorer. Disse kobles let til micro:biten, som i forvejen er bredt ud til et stort antal folkeskoler landet over gennem Ultra:bit-forløbene.
IoT-teknologien giver eleverne mulighed for at regne på, tage stilling til og innovere den verden, som omgiver dem ved at lave prototyper, der løser problemer som eleverne selv er med til at definere. Et eksempel på et elevprojekt fra Aarhus i foråret 2019 er det smarte “Kantinekort”, der lader de mindste elever betale med et kort med en forud defineret saldo, der kan indlæses i kantinen. På den måde slipper de helt små elever for at betale med mønter.
Ambitionerne er store
Med støtte fra Teknologipagten bliver der gennemført IoT-baseret undervisning i Odense og Aarhus kommuner i foråret, og på sigt er det målet at få engageret minimum 10 nye kommuner i projektet i skoleåret 2020/21. Hertil er forberedelserne allerede godt i gang hos Skolelederforeningen og IT-Branchen.
“Det er vores ambition at opskalere projektet, så vi rammer bredt geografisk med opkvalificering af lokale undervisere og inspirerende og kreativ teknologiundervisning. Odense og Aarhus har spillet en afgørende rolle i projektet indtil videre og vil fortsat være spydspidser og bidrage med ekspertviden, når vi nu kigger til nye kommuner” , siger Claus Hjortdal, Skolelederforeningen.
Sideløbende med, at nye kommuner bliver en del af “IoT i folkeskolen” vil Aarhus og Odense påtage sig en rolle som udviklere af nye IoT-baserede undervisningsforløb. På den måde sikres en fremdrift af projektet, hvor ikke kun antallet af kommuner er i fokus, men hvor også kvaliteten af selve undervisningsforløbene sikres.
Det er ambitionen, at 80 7. klasser, svarende til godt 1600 elever på tværs af landet, skal have gennemført et “IoT i folkeskolen”-forløb i skoleåret 2020/21.
Sorry, the comment form is closed at this time.