Informationsniveauer og drift af 225.000 m2 digitaliseret byggeri hos hospitalsenhed midt

Klare aftaler for informationsniveauer på bygningsdele og leverancer er en nødvendighed på de fleste byggeprojekter og er med til at sikre en minimering af ekstra udgifter. Men hvilken rolle spiller valg af- og kontrol af informationsniveauerne, når byggeriet er udført og en driftsfase påbegyndes?   

DiKon tog for nylig en snak med Allan Clausen, der er IKT ansvarlig hos Hospitalsenhed Midt om, hvilken rolle informationsniveauer spiller i driften af samlet set 225.000 m² hospital fordelt over fire byer.

Hospitalsenhed Midt, der er en del af Region Midtjylland, driver hospital på matrikler i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive. Gennem de sidste syv år har hospitalsenheden gennemgået en omfattende digitalisering og de i alt 225.000 m², som udgør det samlede areal, er blevet registreret som bygningsmodeller i Autodesk Revit. Sideløbende er der blevet registreret og optegnet tekniske installationer i 125.000 m² patientbygninger.

Fotograf: Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt

VALG AF INFORMATIONSNIVEAUER TIL DRIFT

Som det fremgår af Hospitalsenhed Midts bygningsmodelspecifikation er registreringerne til Autodesk Revit lavet i informationsniveau 3 eller 4 for alle bygningsdele. DiKon spurgte ind til valget af informationsniveau i forhold til driften af det betragtelige bygningsareal.

Hvorfor har I hos Hospitalsenhed Midt valgt at drifte på informationsniveau 3 og 4 og hvilke overvejelser ligger der bag?

Allan Clausen, der er IKT ansvarlig hos Hospitalsenhed Midt forklarer;

“I al udstrækning giver det god mening, at man ved hvad der bliver bygget i en projekteringsfase, men når det kommer til drift af en bygning, så behøver vi ikke et informationsniveau på hverken 5 eller 6. Vi behøver for eksempel ikke at vide, hvor EL-ledningerne ligger i væggen, vi skal bare kende føringsprincipper og –veje og sætter derfor krav om optegning af kabelbakker. Derfor har vi valgt at sætte vores generelle informationsniveau semi-konservativt til mellem 3 og 4 i forhold til driften af vores samlede bygningsareal”.

Kan du som IKT ansvarlig pege på konkrete tiltag ift. informationsniveauerne, som ville gavne i en driftssammenhæng?

“I forhold til bedre at kunne beskrive driftsmodeller i Revit kunne det være godt, hvis man fik inddraget ‘system’, som en del af informationsniveau fire. Jeg forstår at det, i en projektteringssammenhæng giver rigtig god mening, først at have det med i informationsniveau 5, da man først sent står endeligt inde for det system, som 3D modellen er sat op i. For os er det dog ikke muligt at sætte informationsniveau 5 for vores driftsmodeller, for at få ‘system’ med, da det vil kræve alt for meget vedligehold fra vores side. Det ville kræve, at vi eksempelvis skal kende alle armaturerne i alle rum, nærmest ned til de eksakte koter. Når det kommer til drift, så handler det simpelthen om en prioritering af ressourcer. At leve op til et informationsniveau fem vil simpelthen kræve for megen investering, når vi har med eksisterende byggeri at gøre og dermed ikke være lønsomt. Når man kigger på byggebranchen generelt, så kunne man godt ønske sig, at der var nogle flere fælles redskaber til at beskrive netop drift af informationsniveauerne og bygningsmodeller efter at byggeriet er udført og driftsherren begynder at vedligeholde modellerne.”.

Når nu system ikke er en del af informationsniveau 3 eller 4, hvordan arbejder I så med denne udfordring til hverdag?

“For alle byggeprojekter hvor vi taler om nybyggeri, kører vi strengt efter at få informationsniveau 5 for de fleste bygningsdele. Men når vi udleverer en bygningsmodel med bygningsdele i informationsniveau 3 og 4, indestår vi for at alt er sat i system. Vi beskriver herefter at projektet skal bidrage med nye bygningsdele til informationsniveau 5, som helt naturligt tilsluttes eksisterende system. Vi gør meget ud af at forklare hvilken detaljeringsgrad vores bygningsmodel vi udleverer har, så man ikke skal starte forfra ved en renovering, men kan berige vores modeller med nye data og informationer. “
3D Ventilationsmodel

KONTROL AF INFORMATIONSNIVEAUER TIL DRIFT

Hos hospitalsenheden har man, grundet de mange kvadratmeter og bygninger, ligeledes mange modelspecifikationer (en for hver bygning). De fleste specifikationer beskriver den udleverede model på informationsniveau 4, hvilket svarer til informationer om placering, mængde og anvendelse. DiKon spurgte ind til kontrollen af informationsniveauet på hospitalsenhedens leverancer i forbindelse med driften.

Hvordan kontrollerer I om I får de korrekte informationsniveauer på leverancerne?

“Hos os er det i stor udstrækning en subjektiv vurdering, hvad angår den geometriske kvalitet af bygningsmodellen (i vores tilfælde Revit). Vi undersøger stikprøvevis og kvalitativt, hvorvidt et rør eksempelvis til ventilation, er af den objekttype, som kaldes ‘ducts’ og ikke fx. ‘pipes, som tilhører en anden faggruppe generelt. Dernæst kigger vi på modellens kvalitet og sammenhæng. Er der løse ender? Er alle aggregater forbundet som systemer og zoner? Etc. Altså, vi kravsætter med henblik på at sikre opbygning med systemer og at modelkvaliteten og konsistensen generelt er i orden i forhold til det specifikke informationsniveau. Derudover tjekker vi om en fagmodel kolliderer væsentligt med andre projektmodeller og i vores tilfælde også de udleverede bygningsmodeller, samt om data, såsom klassifikation og navngivning med videre, er konsistent”.

Hvilke udfordringer ser I med hensyn til kontrol af informationsniveauerne i forbindelse med driften?

”Bare indenfor de sidste to år har vi set, at byggebranchen som helhed er kommet rigtig langt, når det kommer til, at fastsætte og fastholde informationsniveauer i forbindelse med projekteringer. Her ser vi også, at DiKon spiller en vis rolle via udbredelsen og brugen af leverancespecifikationen. Der hvor det halter, er fra hovedprojektsfasen, når entreprenøren skal igang med at bygge det projekterede. Her sker der ofte et skred mellem hvad der er tegnet og hvad der bliver bygget. Vi er i princippet ikke interesserede i at pege fingre, og ønsker blot den bedste løsning – men kræver til gengæld at den så bliver optegnet. Men det er en udfordring at drifte “as-built” modeller på informationsniveau 5, hvis de reelt set ikke er retvisende – det betragter vi som støj og er bestemt ikke værdifuld eller fremmer brugen af vores model og tegninger i driften. Her vil vi gerne være med til at prøve at præge branchen mod at hæve “as-built” modellernes kvalitet i forhold til at opnå et nærmest 1:1 forhold mellem 3D modellen og det udførte byggeri. I et informationsniveau 5 for alle bygningsdele er det nok urealistisk, men når man som os virkelig differentierer på de enkelte bygningsdele og komponenter, bør det være muligt at aflevere en model med objekter der er retvisende placeret.

Hvad gør i for at overkomme den udfordring det er at ”as-built” modellerne ikke altid er 100 % retvisende?

Det er simpelthen så pinligt når man har kørt et projekt, fået afleveret en model i højt informationsniveau, fortæller håndværkeren at han nu kan se den på sin tablet – og han så vender tilbage og siger at modeller ikke passer med hvad der er bygget. Derfor kigger vi også på at 3D scanne byggeprojekter, for i større grad selv at kunne følge udførelsesfasen og sikre at modellen er retvisende.”

Fotograf: Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt

DRIFT AF INFORMATIONSNIVEAUER

Som IKT-ansvarlig hos Hospitalsenhed Midt er man sammen med alle håndværkere/teknikere og servicepersonale ansat under “Servicecentret” og ifølge Allan Clausen betragtes alle medarbejdere herunder som en del af driften. Derfor spurgte DiKon ind til håndværkerne og teknikernes indflydelse på informationsniveauerne.

Hvordan kommunikerer I mellem faggrupperne omkring fastsættelse af informationsniveauerne og data?

“Vi betragter os faktisk alle sammen som en del af driften. Helt fysisk sidder jeg da også tæt på håndværkerne og vi taler konstant sammen om digitalisering. For at skabe bro mellem projektledere og håndværkere, har jeg iværksat nogle seancer, hvor jeg for eksempel møder op med en ventilationstegning. Så drøfter vi, hvilke informationer og data de ønsker vist af en driftstegning, og helt pragmatisk vurderer jeg herefter, hvad de data betyder for det informationsniveau vi skal registrere til”.

Så I regulerer informationsniveauet eller mængden af data alt efter, hvad håndværkerne konkret efterspørger?

“Ja, altså ønsker teknikerne eller håndværkerne eksempelvis at indreguleringsdata bliver vist, handler det jo ikke om informationsniveau, men om ekstra data. Vil de derimod for alle ventilationsamaturer se, hvilket aggregat de er forsynet af og hvilken zone de tilhører, så kræver det, at vi registrerer til informationsniveau 4 eller 5 og gør meget ud af systemopsætning. Vi har haft et tæt samarbejde med vores håndværkere for at få defineret krav til informationsniveauerne og finde frem til, hvad de har brug for af data.

Kan I uddybe i hvilken grad, at digitaliseringen har formet jeres måde at drifte det samlede hospitalsareal?  

“Vi har de sidste mange år løbende digitaliseret vores bygninger, dels fordi vi skal sikre driften og den høje forsyningssikkerhed, men målet har ligeledes været at minimere uforudsete udgifter i forbindelse med byggeprojektet. Det er vi ret sikre på at kunne, da vi har skridtet alle m² igennem og vurderet hver enkelt bygning i forhold til hvor vi skulle optegne. Hvis man skal kunne lave en IKT aftale for sine projekter eller hvis man skal kunne sætte krav til sin drift af bygningsmodeller, så kræver det, at man i stor udstrækning matcher sin rådgivers kompetencer. Her spiller kompetencerne omkring digitaliseringen en vigtig rolle. Det har gjort, at vi i høj grad ser digitalisering som et organisatorisk udviklingsprojekt og altså ikke et sideløbende projekt. Samtidig har vi en ledelse, som bakker op omkring digitaliseringen, hvilket har været helt afgørende”.

Ifølge Allan Clausen vil Hospitalsenhed Midt fortsat forbedre og tilføje nye registreringer til bygningsmodellerne. Samtidig vil man udvide mængden af optegnede installationer til at omfatte endnu flere bygninger i hospitalsenheden, således at det samlede digitale materiale er så præcist og omfangsrigt som muligt.

DiKon’s udgivelser er tilgængelige for alle og kan frit downloades, så længe det nævnes, at disse er udviklet af DiKon – Digital Konvergens. Gå til udgivelser her.

For yderligere information om DiKon – Digital Konvergens se vores hjemmeside på www.dikon.info eller besøg vores LinkedIn profil her.